Sådan går vores UVC specialist på arbejde!

Det gør han, fordi UVC lys er effektivt, men farligt for ubeskyttet hud og øjne. Vi oplever pt. en eksplosiv interesse i anvendelsen af UVC lamper til desinfektion af hænder, luft og til generel anvendelse i privatboliger samt mange andre ideer.

På E-bay og Amazon kan man let finde billige UVC lamper til brug på alle mulige måder. Håndholdte lamper eller lamper til montering i hjemmet, luftrensere eller mange andre applikationer.

Men UVC er farligt at anvende, det er derfor det virker. Anvender man UVC på hænderne eller udsætter ens øjne for det, risikerer man umiddelbart skader på celler. Dette kan f.eks. være forbrænding af hud og kraftig irritation i øjnene også kendt som ”svejseøjne”. På lang sigt har man øget risiko for hudkræft mm.

Visse typer UVC lamper kan danne ozon i mængder der kan være farlige i lukkede rum og dette er nødvendigvis ikke oplyst på produktet.

Så pas på med brugen af UVC hvis du ikke har viden eller erfaring med dette. Der er mange ting der kan gå galt.

Direkte lys fra UVC lamper må aldrig bruges uden værnemidler som fuldt tildækket hud, handsker og godkendte briller til beskyttelse af øjne mm. Der er europæisk vejledninger grænser for den tilladt total daglig dosis. Denne bør ikke overskrides for både UVC og ozon og den er der af en god grund.

På YouTube kan du se et udpluk af vores produkter. Se mere om UVC og sikkerhed i forbindelse med arbejdet med UVC i VideoHjørnet.

 

Kontakt os gerne for en snak om desinfektion med UVC lys.