Hvordan virker UVC-lyset?

UVC-lys er især virksom i luft, væsker og på overflader. Alle bakterier/vira/svampe som har enten DNA eller RNA kan sikkert desinficeres med UVC, men der er stor forskel på hvilken dosis UVC som er nødvendig.

Når bakterier eller virus udsættes for UVC lyset, ødelægger UVC fotonerne hydrogenbindingerne i DNA´et eller RNA´et.  Det forhindrer cellens evne til at reproducere og den vil derfor blive inaktiveret og derefter dø.

UVC teknologien er dokumenteret gennem mere end 100 år og derfor findes der en stor mængde videnskabeligt materiale som kan bruges til dosis beregninger. Man ved også at den optimale bølgelængde til desinfektion er på 264 nm., hvorfor man tilstræber lampepeak så tæt på den bølgelængde som muligt.

 

UVC er ligeglad med temperatur og pH

UVC lyset er en rigtig slider, for den virker i kulde og varme, og uanset om bakterier er i fast, flydende eller luftbåren form. Derfor er den et rigtig godt match til mange desinfektionsbehov, hvor vi samtidig gerne undgår kontakt, kemi og karenstid.

Du kan faktisk heller ikke overbehandle med UVC lys, og skulle der være partikler som skjuler bakterier mod lyset, kan en lavgrad behandling heller ikke give risiko for mutation eller resistens.

Det er dog vigtigt at vælge den rigtige type UVC lys til opgaven, da vores produktpallette indeholder pærer som performer optimalt i de forskellige miljøer, som kulde, varme, fugt eller tørt klima.

 

Alene eller sammen med andet?

UVC-lyset kan sagtens løse en lang række desinfektionsopgaver alene, men – det er lys og derfor skal partikler, snavs og støv fjernes eller behandles. Vi laver systemer med luftafblæsning, hvor overfladerne på emner “spules” med luft, som filtreres og genbruges i lukkede systemer. Vi laver også kombinationsløsninger hvor UVC lamperne er sidste del af en vaske og rengøringsproces, og sikrer et helt rent slutprodukt uden basis for uheldige vækster. Helt eller delvist kemi-frit.

Find vores løsninger i alle brancher, fra biosecurity løsninger i landbrug, til farmaceutisk produktion og fødevareproduktion i alle kategorier.

 

Kan vi hjælpe?

Har du et behov for desinfektion, men har ikke set løsningen endnu, så ring tlf. 22 680 680 eller skriv til os.

Vi er altid klar til at skræddersy en NATDIS løsning ved hjælp af UVC-lys, til lige præcis dine behov og ønsker.

 

Escherichia coli, Salmonella typhimurium, Penicillium roqueforti og alle de andre

Vi kender dem og mange andre.

Står du med en desinfektionsbehov, forsøger vi gerne at indkredse hvilken bakterie, virus eller svamp, vi skal ramme. Der er stor forskel på hvor stor UVC dosis, der skal bruges for at neutralisere forskellige mikroorganismer.

Vi ved det som regel og skulle vi være på lidt ukendt territorium, kan en testopsætning næsten altid gøre os meget klogere på dosis behov.

Når vi kigger på UVC dosis er det også et spørgsmål om hvilken log-værdi der ønskes i desinfektionen – oversat til almindelig dansk, så er log-1 en 90% reduktion af en given mængde organismer og en log-4 er 99,99% reduktion.

I visse miljøer er log-1 den rigtige løsning og i andre miljøer jagter vi 99,999%. Du bestemmer, men for hver log-reduktion fordobles energibehovet og det er selvfølgelig en af de vigtige beslutninger.

UVC effekt udtrykker man i watt (W) og angives ofte som watt per kvadratmeter (W/m²). Når vi snakker om UVC dosis skal tiden med og her tager vi watt gange med tid (t) i sekunder og således får vi joule per kvadratmeter (J/m²).

 

Naturlig Desinfektion – helt uden kemi

Når vi bruger UVC korrekt, kan vi få en meget effektiv desinfektion af væsker, luft og overflader – helt uden kemi. Der er ingen kontakt, ingen krav om efterbehandling (udluftning mm) da vores lamper er ozonfri, og der kan laves autonome systemer med høj grad af overvågning og log muligheder.

Samme behandling hver gang – helt sikkert.