Hygiejne uden kompromiser

Hos NATDIS er vi eksperter i effektiv og sikker desinfektion med anvendelse af UVC-lys. Vi har en helt klar mission: Vi vil hjælpe industri og landbrug med at bekæmpe bakterier, vira, svampe, mv. uden at gå på kompromis med miljøet og naturen.

Sådan blev ønsket om mindre kemi en realitet

Vores mål har længe været at reducere behovet for brugen af kemi i forbindelse med desinfektion. Det var netop dette ønske, der blev startskuddet til NATDIS. I vores tidligere arbejde så vi nemlig på nært hold, hvor stor en mængde kemi, der bliver brugt i forbindelse med desinficering, og vi tænkte: Det må vi kunne gøre anderledes. Og det kan vi heldigvis. Med UVC-teknologi kan vi reducere behovet for kemi betydeligt – uden at gå på kompromis med hygiejnekravene.

 

NATDIS udspringer derfor af en trang til at tage noget kemi ud af ligningen og tilbyde en dokumenteret alternativ metode. Vi har valgt UVC teknologi, fordi den kan levere effektiv desinfektion der ikke går på kompromis med de høje kvalitetskrav, som hygiejneprocesser stiller.

 

Det er vigtigt for os, at vi kun sælger løsninger, vi kan stå 100% inde for. Det skal samtidig fungere som din sikkerhed for, at vi kun bruger de bedste elementer for at sikre hygiejnen i din virksomhed. Hos NATDIS bruger vi altid UVC-lys i høj kvalitet, som har en garanteret effekt. Vores viden er funderet i forskning på området, og vi sørger altid for at måle UVC-lyset med effektivt måleudstyr for at verificere, at vi bruger den rette dosis.

Vores moduler er designet og produceret i Danmark af kyndige hænder, der har solid erfaring indenfor området. 

Small child in a blue dress sitting by a stream and playing with the water.

Vi gør det nemt at optimere hygiejnen med UVC-teknologi

Vi ved godt, at nye løsninger i starten kan virke uoverskuelige. Rigtig mange af vores kunder starter med at tro, at implementeringen af et nyt anlæg til desinficering og hygiejne er både bøvlet og dyrt. Især når det skal være effektivt og tilpasses eksisterende processer.

Men det er hverken dyrt eller besværligt – i hvert fald ikke hos os. Vi skræddersyer nemlig løsninger, der passer ind i jeres nuværende setup.

 

Med certificering i kvalitetsstyring (ISO 9001:2015) og mijøledelse (ISO 14001:2015) sikrer vi, at vi får afdækket alle jeres ønsker og krav inden vi bygger et system. Vi dokumenterer, at systemet leverer den nødvendige UVC- dosis, og vi udfører alle trin i processen med fokus på at minimere miljøpåvirkningen i henhold til ISO 14001.

Vores UVC-teknologi er testet og dokumenteret gennem målinger efter EN ISO 15858 og andre relevante standarder. Det giver jer sikkerhed for, at løsningen er både effektiv og sikker.

 

Hos NATDIS er vi nørder, der har en høj faglig stolthed. Vi sætter en ære i at skabe et godt resultat med så lidt indgriben i dit nuværende setup som muligt. Vi rådgiver og giver individuelle vurderinger.

Du får ikke en standardløsning, hvor du skal hugge en hæl og klippe en tå, før det kan fungere. Det er løsningen, der skal passe til dig – ikke omvendt.

Vi tager udgangspunkt i dine behov

Når vi kommer ud til jer og kaster et blik ind ad døren, har vi ret hurtigt et godt billede på en løsning. Vel at mærke en løsning, der ikke kræver en total ombygning for jer. Fordi vi har stor erfaring på området, kan vi bygge en løsning op omkring jeres eksisterende setup. Vores sortiment er med andre ord vores byggeklodser. Vi arbejder altid kreativt og løsningsorienteret med vores byggeklodser i forhold til jeres setup og de omgivelser, de skal indgå i hos jer.

 

Det er vigtigt for os at følge med i den nyeste forskning inden for anvendelsen af UVC-lys, så vi altid løser opgaverne på den bedste måde. Derfor er vi også medlem af fagorganisationer som IUVA, som samler og publicerer relevante informationer på UV området. Med UVC-løsninger baseret på den nyeste forskning og internationale standarder, får du en veldokumenteret og optimal løsning.

NATDIS

Læs mere om IUVA   

Solid erfaring sikrer høj kvalitet

Vi har efterhånden oparbejdet en del erfaring inden for vores felt, og derfor kan vi hurtigt se muligheder, når vi besøger din virksomhed. Vi har hjulpet mange forskellige virksomheder i forskellige brancher, og derfor spotter vi hurtigt faldgruberne inden for hygiejne. Vi ved med andre ord, hvor vi skal træde til for at forbedre hygiejnen i din virksomhed.

 

Vores solide erfaring kommer også i spil, når vi snakker om, hvad du kan opnå ved at desinficere med UVC-lys. Der kan nemlig være mange fordele i form af mindre arbejdstid på manuel desinfektion, et arbejdsmiljø med reduceret brug af kemiske midler og en ensartet behandling, verificeret gennem målinger af UVC-dosis. Bare for at give et par eksempler.

Bliv klogere på UVC-lys her.

Naturlig Desinfektion blev til NATDIS

Du kender os måske bedst som Naturlig Desinfektion. NATDIS startede nemlig som Naturlig Desinfektion, og vi har i mange år opereret under dette navn.

I 2021 skiftede vi dog navn til NATDIS for at gøre det nemmere for vores internationale kunder. 

NATDIS er en forkortelse og sammentrækning af den engelske version af Naturlig Desinfektion, som bliver til Natural Disinfection – NATDIS.