Produkter til luft, væsker og overflader

UVC lys er et effektiv og miljøvenlig desinfektionsmiddel til bakterier, vira og svampesporer. Naturlig desinfektion – helt sikkert, effektivt og med tanke for miljøet.

Vi leverer løsninger som fungerer i luft, væsker og på overflader, og med en bred erfaring fra industri, farmaceutisk produktion og landbrug kan vi finde den optimale løsning til dig.

 

Desinfektion af vand og andre væsker

UVC er virksom mod alle former for bakterier, kim, vira og svampe i væsker.

  • Vores anlæg monteres let ind i eksisterende rørsystemer
  • Vi har anlæg til drikkevand, spildevand, olier, juice osv.
  • Anlæg har kapacitet fra 300 – 100.000 liter pr. time
  • De er godkendt til fødevarekontakt og kan bruges i alle miljøer

Når vi skal finde den rigtige løsning til dit behov, kigger vi på hvilken type mikroorganismer der skal neutraliseres og til hvilket flow der skal behandles. Vi har erfaring med behandling af juice, olier, vaskevand, farmaceutisk vand, emulsioner og genbrugsvaskesystemer.

 

Behandling af luft med UVC

UVC er en stærk spiller til luftdesinfektion hvor behandling af styrede luftstrømme, sikrer mod luftbårne virus, bakterier eller sporer.

Brug vores UV anlæg til sikring af sensitive områder i for eksempel:

Produktionslokaler, sluser, lagerhaller, opholdsrum, omklædningsrum, venteværelser, kontormiljøer, kantiner eller steder hvor mange mennesker mødes.

UVC anlæg er effektive i alle typer miljøer; koldt, varmt, fugtigt eller tørt. Men det er vigtigt, at du får den rigtige type UVC anlæg til dit miljø, da der findes forskellige typer som  performer bedst i de enkelte miljøer.

Vi hjælper med at finde det optimale UVC anlæg til din udfordring.

 

Behandling af overflader 24/7

Når vi behandler overflader med UVC, vælger vi typisk mellem to metoder; behandling af område der er tomt for mennesker eller behandling 24/7 som indbygning i lukkede enheder.

UVC lyset virker ved direkte belysning og kan derfor sagtens bruges i produktionslinjer og andre afskærmede systemer, mens der er personale tilstede. Det kan indbygges i jeres tappe/pakke/kasse/sorteringslinjer og afskærmes. Eller vi kan levere en komplet tunnel- eller sluseløsning til jeres præcise specifikationer.

I adgangssluser til særlig sensitive produktionsområder, renrum eller laboratorier, bliver overfladedesinfektionen typisk udført når rummet har været i brug eller i faste tidsintervaller.

Overfladebehandling med UVC anlæg bruges ofte til renrum, laboratorier, i pakkelinjer, på transportbånd, i hygiejnesluser, i kantiner, på toiletter og andre steder hvor mennesker mødes.