Fjern virusproblemer med UVC-lys

En virus er en mikroorganisme, som kan spredes, når mennesker rører ved de samme ting flere gange. Denne spredning vil vi gerne undgå - og det kan vi gøre med UVC-lys, som er en effektiv, naturlig og kontaktfri metode.

Sådan fjerner vi virusproblemer med UVC-lys

For at fjerne virusproblemer bruger vi UVC-lys, som er en effektiv og kemifri metode. Når vi skal benytte UVC-lys, bruger vi en speciel lampe, som er lavet til formålet. UVC-lys virker ved at skade DNA/RNA i cellestrukturen. Når lyset fra lampen rammer vira, ødelægger UVC-fotonerne hydrogenbindingerne i DNA/RNA’et. Det forhindrer cellens evne til at reproducere, og den vil derfor blive inaktiveret og dø.

UVC-lys er en fleksibel metode, som kan bruges til at fjerne problemer med virus i luft, væsker og på overflader. Når vi skal fjerne virusproblemer, tager vi altid udgangspunkt i den konkrete situation, så vi kan benytte det rette udstyr til formålet.

Læs mere om UVC-lys her. 

 

Hvorfor er det en god idé at rense overflader og luft for virus med UVC-lys?

Mange desinfektionsmidler indeholder kemi, som belaster naturen og miljøet. Når vi bruger UVC-lys, har vi taget kemi ud af ligningen – naturligvis uden at gå på kompromis med de høje krav til hygiejne.

Eftersom UVC-lys ikke skaber giftvirkninger, er der ingen krav til den efterbehandling og udluftning, som er nødvendig, hvis vi rengør et rum med skrap kemi. UVC-lyset er nemlig kun aktivt, når lampen er tændt. Så snart lampen slukkes, er rummet sikkert og klar til mennesker igen.

Læs mere om desinfektion med UV-lys her. 

 

Hvor meget UVC-lys skal der til for at fjerne virustrusler?

Når vi skal fjerne virustrusler med UVC-lys, er det vigtigt, at vi kender den specifikke virus, vi skal fjerne. Der er nemlig stor forskel på hvor meget UVC-lys, der skal til for at slå forskellige vira ihjel. Når vi kender den specifikke virus, kan vi vælge den rette dosis til formålet.

Vi angiver altid en dosis i joule pr m² (J/m²), imens selve lampen udsender lys i form af energi, der måles i watt.

Det betyder i praksis, at en 100 watt UVC-lampe kun udsender 40 watt UVC-lys. Det skal man være opmærksom på, når man skal vælge dosis.

Lad os som eksempel kigge på en ganske almindelige forkølelsesvirus. Her skal vi bruge omkring 7 J/m² for at slå 90% af denne virus ihjel.

Sammenligner vi med Corona Sars, skal vi bruge omkring 240 J/m². Vi skal altså bruge en hel del mere energi for at slå coronavirus ihjel, og det er derfor vigtigt, at vi kender den konkrete virus, så vi kan tilpasse den rette dosis.

Læs mere om, hvordan vi fjerner bakterier med UVC-lys her.

 

Hvorfor kan vi ikke slå alle vira ihjel?

Inaktivering af mikroorganismer med UV-lys er en proces der sker ved hjælp af energi. Jo højere UV lyseksponering (dosis), jo højere er andelen af mikroorganismer, der bliver inaktiveret.

Når vi skal slå virus ihjel, taler vi aldrig om, at vi slår 100% ihjel. Vi kan f.eks. slå 90, 99, eller 99,99% ihjel, men aldrig 100%. Der vil altid være én organisme, der overlever.

Er det så ikke altid bedre at slå 99,99% end 90% ihjel, tænker du måske? Men det kommer meget an på den konkrete situation. Det kræver nemlig en del mere energi at slå 99,99% ihjel.

Det vil sige, at den UV-lys eksponering (dosis), der er nødvendig for at inaktivere:

  • 99% er 2 gange værdien for at inaktivere 90%.
  • 99,9% er 3 gange værdien for at inaktivere 90%.
  • 99,99% er 4 gange værdien for at inaktivere 90%.

Det handler derfor om at finde det rigtige niveau, som sikrer en høj hygiejne for den enkelte virksomhed. Og det hjælper vi naturligvis gerne med.

Vi baserer vores anbefalinger for desinfektionsgraden på en bred, videnskabelig research i validerede undersøgelser sammenholdt med den viden, vi har fra den lange række valideringer, som vi har været involveret i.

 

Hvilke virksomheder har brug for at rense overflader og luft for vira?

For mange virksomheder er det helt essentielt, at problemer med vira bliver fjernet sikkert og effektivt. Det gælder især i situationer, hvor mange mennesker rører de samme overflader i løbet af en dag, som f.eks:

  • Renrum og laboratorier
  • Kontorer, møderum og kantiner
  • Transportbånd og pakkelinjer
  • Sluser og indgangsrum
  • Luftsystemer

At rense med UVC-lys er særligt anvendt i landbrug, fødevareindustrien, pharma og sundhedsvæsenet.

 

Vi skræddersyr en løsning til dine behov

Vil du gerne sikre en produktion med et højt hygiejneniveau? Så tøv ikke med at kontakte os. Ring til os på +45 22 680 680 eller skriv til os her.

Hos NATDIS får du altid en skræddersyet løsning, som passer til dine behov og din konkrete situation. Vi har en solid erfaring med en lang række af virksomheder, og vi ved derfor, hvordan vi skal løse dine problemer, så de lever op til et højt hygiejnekrav.

Vi står altid klar til finde den helt rette løsning til dig, så du effektiv kan fjerne virus med UVC-lys i luft, væske og på overflader.

Læs mere om, hvordan vi arbejder her.