Nye kræfter til NATDIS

Som opgaverne udvikler sig, udvikler virksomheder sig også. Når en virksomhed udvikler sig, kan det kræve nye kræfter, nye samarbejder og nye perspektiver. Hos NATDIS, er vi specialiseret i at skabe UVC-løsninger til kundens behov. Omverdenen er kompleks, og vi arbejder dynamisk for at følge med. For at følge med udviklingen, og behovet for en mere bæredygtig desinfektionsløsning, har vi valgt at ansætte Sofie Snitkjær.

Sofie blev ansat pr. 1/1 2023 og får marketing som sit primære arbejdsområde. Sofie er i øjeblikket ved at færdiggøre sin bacheloruddannelse i Innovation og entreprenørskab i Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet. Hun kommer med en teoretisk og praktisk baggrund i innovation og entreprenørskab, og marketing og organisationsforståelse. Den teoretisk-praktiske orientering passer godt ind hos NATDIS. Hos NATDIS får hun muligheden for at udvikle sine kompetencer yderligere, samtidig med at hun kan bidrage med nye perspektiver på marketingen.

”At få muligheden for at arbejde i en virksomhed som NATDIS, gør at man får muligheden for at udvikle sig praktisk, teoretisk og ikke mindst personligt. Med opgaverne følger ansvar. Der er plads til at udvikle sine kompetencer, samtidig med at NATDIS bidrager med god rådgivning og vejledning undervejs. NATDIS’ perspektiv på desinfektion og løsninger stiller krav til at jeg arbejder kreativt, og hele tiden forholder mig dynamisk til forløbet.” – Sofie

Arbejdsopgaverne vil være fokuseret omkring marketing, herunder SOME, ligesom hun involveres i en kommende ISO 9001 certificering. Gennem arbejdsopgaverne vil der være mulighed for at komme med nye perspektiver og tanker på de nuværende strategier. Ansættelsen af Sofie vil give muligheden for at fokusset på marketing stiger, samtidig med at vi kan fokusere på at skabe bæredygtige UVC-løsninger til kunden.