Materialetest

UVC-lys er en effektiv metode til at bekæmpe bl.a. bakterier, vira og svampe. Hvis UVC skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at det desinficerer effektivt - uden at ødelægge andre komponenter eller introducere et nyt problem i form af støv og forurening fra materialer, der ikke kan tåle UVC-påvirkningen. Derfor laver vi specifikke, accelererede ældningstest af de materialer, som kunden har i de områder, der kan blive påvirket af UVC-lyset. På den måde kan du være sikker på, at du bruger de rigtige materialer i forbindelse med UVC-lys, og du undgår, at dine materialer går i stykker over tid eller skaber forurening.

Hvordan fungerer en materialetest?

Når vi laver en materialetest, tester vi alle de materialer, som UVC-lyset kommer i kontakt med. Det er kunden selv, der udvælger de materialer, som de mener, der kan ske noget med, men vi rådgiver naturligvis gerne i udvælgelsen.

Herefter udsætter vi materialerne for en aftalt mængde UVC, som typisk er svarende til, hvad materialerne vil udsættes for i løbet af 10 år. Herefter får kunden materialerne tilbage, så de selv – eller deres leverandør – kan vurdere, om der er problemer med materialerne.

Hvis der er problemer med materialerne, skal vi overveje, hvordan vi kan undgå det. Det kan være, kunden vælger at skifte materialerne eller finde en løsning, hvor materialerne skærmes. Her er vi naturligvis også behjælpelige med gode råd.

Her er et eksempel med 3 forskellige plastmaterialer, hvor grå er fuldstændig uændret, men rød og sort er meget ændret i farve.

Hvorfor er en materialetest vigtig?

UVC-lys løser et problem med bakterier og vira, men i samme omgang kan det skabe problemer med materialer, der går i stykker, hvis vi ikke er opmærksomme på det. Det kan risikere at skabe forurening eller giftige dampe, som vi skal undgå.

En materialetest er relevant for alle virksomheder, der benytter UVC-lys, da det giver en sikkerhed for, at UVC-lyset virker efter hensigten. De fleste af vores kunder inden for fødevareproduktion og pharma benytter sig af en materialetest, inden de tager deres UVC-løsning i brug, men det er relevant for de fleste virksomheder.

For nogle er det et spørgsmål om sikkerhed, imens det for andre måske blot er et spørgsmål om, hvorvidt materialet ændrer farve eller ej. Alt det kan vi finde ud af i en materialetest.

Få hjælp til materialetest

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en materialetest? Så tøv ikke med at kontakte os.

Ring til os på +45 22 680 680 eller skriv til os her.

Hos NATDIS får du altid en skræddersyet løsning, som passer til dine behov og din konkrete situation. Vi har en solid erfaring med en lang række af virksomheder, og vi ved derfor, hvordan vi skal løse dine problemer, så de lever op til et højt hygiejnekrav.

Vi står altid klar til finde den helt rette løsning til dig, så du effektiv kan fjerne virus med UVC-lys i luft, væske og på overflader.

Læs mere om, hvordan vi arbejder her.