UVC‑sengevask reducerer energi og CO₂ med 60 %

I samarbejde med SEMI STAAL har NATDIS dokumenteret, at UVC-baseret desinfektion kan erstatte damp og kemikalier i vasketunneller til hospitalssenge og madrasser. Resultatet er en løsning med samme dokumenterede hygiejneniveau – men over 60 % lavere energiforbrug og CO₂ udledning - og uden brug af kemiske desinfektionsmidler.

Baggrunden for projektet

Traditionelle vaske‑ og desinfektionsprocesser for hospitalssenge er kendetegnet ved et højt energiforbrug. Dampanlæg kræver store mængder energi til opvarmning, trykopbygning og opretholdelse af driftstemperatur – også i perioder uden aktiv vask. Derudover kommer anvendelsen af kemiske desinfektionsmidler, som både belaster miljøet og stiller krav til arbejdsmiljø, håndtering og efterbehandling.

Formålet med projektet var derfor at undersøge, om UVC‑teknologi kunne fungere som et reelt og dokumenterbart alternativ, der reducerer energiforbrug og klimaaftryk uden at gå på kompromis med hospitalernes skrappe hygiejnekrav.


UVC som alternativ til damp og kemi

NATDIS udviklede en UVC‑løsning som kunne integreres direkte i eksisterende vasketunneler. Lamperne blev placeret strategisk, så både senge og madrasser blev belyst hele vejen rundt – også under kanter, i hjørner og ved madrassernes flaps, som traditionelt er et kritisk område.

UVC‑systemet er intelligent styret og tilpasser automatisk effekten efter driftssituationen. Under aktiv desinfektion kører lamperne med fuld effekt, mens de mellem senge drosles til et markant lavere energiniveau. På den måde undgås energikrævende standby‑drift som vi kender det fra dampbaserede systemer, samtidig med at lampernes levetid og driftssikkerhed bevares.

For madrasser suppleres UVC‑behandlingen med ioniseret luft, som bidrager til effektiv desinfektion under flaps og i materialets overflade.

Dokumenteret desinfektionseffekt

UVC‑løsningen er testet under realistiske driftsforhold i en eksisterende tunnelinstallation på et sygehus. De mikrobiologiske tests er gennemført som tredjepartstest ved et eksternt akkrediteret laboratorium i henhold til gældende retningslinjer.

Testene viser:

  • 99,99 % reduktion af relevante patogener (herunder MRSA)
  • Samme desinfektionsniveau som damp og kemi
  • Stabil drift i eksisterende tunnelopsætning

UVC har dermed vist sig som et reelt og fuldt funktionsdygtigt alternativ til traditionelle metoder.


Energibesparelse

Energiberegningerne er baseret på målinger og beregninger fra eksisterende anlæg og en realistisk drift med en kapacitet på 120 senge og madrasser pr. dag over en 8 timers arbejdsdag og en gennemsnitlig behandlingstid på 3 minutter pr. seng.

Energiforbrug pr. seng + madras

TeknologiEnergiforbrug pr. seng (kWh)
Damp + kemi11,2 kWh
UVC4,40kWh
 

Det betyder en energibesparelse på 6,8 kWh pr. seng, svarende til 61%

 

Forskellen i energiforbruget skyldes primært, at UVC har et behandlingsstyret energiforbrug, hvor effekten reduceres markant mellem behandlinger, mens dampanlæg har et kontinuerligt og energikrævende driftstræk.


Markant lavere CO₂‑udledning

Den samlede CO₂ udledning pr. seng omfatter både elforbrug og kemiske desinfektionsmidler.

Ved brug af dansk el-mix (ca. 0,20 kg CO₂/kWh) og et forbrug på 20 kg kemisk desinfektionsmiddel pr. uge for en traditionel sengevasker bliver CO₂ udledningen:

TeknologiCO₂ – elCO₂ – kemiSamlet CO₂ pr. seng
Damp + kemi2,24 kg CO₂ 0,071kg CO₂ 2,31 kg CO₂
UVC0,88 kg CO₂0 kg = 0 kg CO₂0,88 kg CO₂

Det svarer til en CO₂‑reduktion på omkring 62% (1,43 kg CO₂) pr. seng.


Bedre drift og arbejdsmiljø

UVC‑løsningen giver samtidig en række driftsmæssige fordele:

  • Ingen håndtering af kemikalier og ingen restkemi
  • Markant lavere energiforbrug mellem vaskene
  • Uændret arbejdskraftbehov
  • Forbedret arbejdsmiljø
  • Ingen risiko for kemisk resistens

Konklusion

NATDIS og SEMI STAAL har dokumenteret, at UVC‑teknologi kan erstatte damp og kemisk desinfektion i sengevask uden at gå på kompromis med hygiejnen.

Samtidig opnås betydelige reduktioner i energiforbrug og CO₂‑udledning samt en udfasning af kemiske desinfektionsmidler.

Resultatet er en løsning, der gør sengevask mere bæredygtig, mere energieffektiv og bedre for arbejdsmiljøet – dokumenteret gennem tredjepartstest og klar til implementering i eksisterende anlæg.


Forudsætninger og beregningsmetode

Drift
  • Driftstid pr. dag: 8 timer
  • Kapacitet pr. dag: 120 senge og madrasser
  • Behandlingstid pr. seng: 3 minutter
  • Medtaget: Elforbrug i brugsfase, tid til transport og håndtering er indregnet.

Den samlede aktive UVC‑behandlingstid er ca. 6 timer pr. dag. UVC‑lamperne kører med fuld effekt under aktiv desinfektion og drosles automatisk til et reduceret effektniveau mellem senge.

UVC‑systemet har dermed ingen energikrævende standby-drift, som dampbaserede anlæg, samtidig med at lampernes levetid og driftssikkerhed bevares.

  • Energiforbruget  ved sengevask er baseret på målinger og beregninger fra eksisterende anlæg. 
  • For dampbaserede løsninger indgår både aktiv drift og energi til opretholdelse af temperatur og tryk
  • For UVC indgår fuld effekt under behandling og droslet drift mellem behandlinger.
  • Drosling mellem vaske eller yderligere temperaturreduktion i dampanlæg er ikke medtaget i beregningen. Ønskes den fulde energiberegning, kan den fremsendes ved henvendelse

El

CO₂‑udledning fra elforbrug er beregnet ud fra dansk el‑mix (0,20 kg CO₂/kWh) baseret på Energinets officielle el‑deklaration, som offentliggøres via Energi Data Service og Energinets årlige miljøredegørelse.

Kemi

Der findes ingen offentligt tilgængelige miljøproduktdeklarationer (EPD’er) for de konkrete kemiske desinfektionsmidler anvendt i traditionelle sengevaskere (fx glucoprotamin‑ og QAC‑baserede produkter). Klimaaftrykket fra kemi er derfor beregnet på baggrund af gennemsnitlige EPD‑værdier for sammenlignelige vandbaserede kemiske formuleringer, hentet fra EPD‑programmer under det internationale EPD®‑system. Der er anvendt et konservativt gennemsnit på 3,0 kg CO₂ pr. kg kemisk produkt. 

 

Vi har anvendt et konservativt, praksisnært kemiforbrug pr. seng baseret på faktisk drift, så CO₂‑udledningen fra kemi ikke undervurderes. 

 

Den samlede CO₂‑udledning pr. seng er summen af elforbrug og kemi. Ønskes den fulde beregning kan den fremsendes ved henvendelse.

 

Kilder:

Energi Data Service | Datasets | CO2 Emission

Miljøredegørelse 2024

EPD Library | EPD International

  • Beregningerne omfatter udelukkende brugsfasen.
  • Beregningen er bevidst konservativ. Det energiforbrug der er opgjort for UVC-løsningen inkluderer normalt droslet drift mellem vaske, som anvendt i den aktuelle installation. Eventuelle yderligere energibesparelser ved yderligere optimering af drosling eller procesforhold er ikke medtaget.
  • Installation, investering og end‑of‑life er ikke omfattet af beregningen.

10 gode grunde til at vælge UVC 

Her får du en oversigt over hvorfor det er en god idé at vælge UVC i forbindelse med sengevask:

Markant lavere energiforbrug

UVC reducerer energiforbruget med op til 70 % sammenlignet med dampbaserede løsninger, da energien kun bruges under aktiv desinfektion og ikke til kontinuerlig opvarmning og tryk.

En UVC‑løsning kræver kun ét elskab uden for vaskeenheden, hvilket gør den ideel til både nye installationer og opgradering af eksisterende anlæg med begrænset plads.

  • UVC‑systemer er meget stabile i drift.
  • UVC‑lamper har en levetid på op til 16.000 driftstimer, hvilket sikrer lang oppetid og forudsigelig drift.

 

Vedligeholdelsen er reduceret til regelmæssig aftørring af lamperne, hvilket mindsker nedetid, serviceomkostninger og behov for tekniske indgreb.

UVC giver mulighed for digital dataopsamling, fx:

  • Effekt
  • Behandlingstider
  • Fejl- og alarmsignaler

Dette understøtter dokumentation, sporbarhed og kvalitetsstyring.

UVC reducerer behovet for kemiske desinfektionsmidler og dermed:

  • Færre arbejdsmiljørisici
  • Mindre lager, logistik og håndtering
  • Ingen restkemi eller spild

UVC efterlader ingen restprodukter på senge og madrasser, hvilket eliminerer behovet for skylning, tørring eller karenstider.

UVC er effektivt, når lyset er tændt.

Der er:

  • Ingen opbygningstid
  • Ingen ventetid før anvendelse
  • Ingen eftervirkning

UVC opbygger ikke resistens, da teknologien:

  • Ødelægger mikroorganismernes DNA og RNA
  • Ikke er baseret på kemisk påvirkning
  • Ikke har kendt resistens blandt almindeligt forekommende bakterier og vira

UVC er effektiv mod alle mikroorganismer med DNA eller RNA, herunder:

  • Vira
  • Bakterier
  • Gær og skimmelsvampe

Samtidig virker UVC kun, mens lyset er aktivt, og efterlader ingen kemiske rester.