Sådan sikrer Slagelse sygehus hygiejne i kølerum med UVC

Indeklima og hygiejne kan være en udfordring i storkøkkener og kølerum. På Slagelse sygehus var der derfor behov for en løsning, der kunne supplere eksisterende tiltag og sikre stabile forhold i et kølerum med produktion.


Sikring af indeklima og hygiejne

Driften af kølerummet var præget af høj fugtighed og lave temperaturer, hvilket skabte risiko for vækst af mikroorganismer. For at forebygge dette var der allerede iværksat tiltag som øget ventilation og intensiv rengøring.

Der var imidlertid behov for en yderligere løsning, der kunne:

  • Reducere risikoen for udvikling af mikroorganismer
  • Understøtte et stabilt og hygiejnisk produktionsmiljø
  • Arbejde effektivt under kolde og fugtige forhold

Skræddersyet UVC-løsning

Som supplement blev der installeret et UVC‑system, der dækker både rummet og forsiden af fordamperne.

Løsningen er designet til drift én gang i døgnet og fungerer som en effektiv “nulstilling” af rummet, inden personalet møder ind, og den daglige produktion starter.

Da der er tale om et kølerum med temperaturer under 12 °C, blev der valgt specialdesignede UVC‑lamper, der er optimeret til drift i kolde og fugtige miljøer. Traditionelle UVC‑lamper kan miste effekt ved temperaturer under 15 °C, hvilket gør denne tilpasning afgørende.

Lamperne er installeret i specialtilpassede holdere, som:

  • Sikrer korrekt afstand til loftet
  • Giver 360° belysning
  • Maksimerer udnyttelsen af UVC‑lyset

Placeringen af lamperne er tilpasset rummets indretning forat opnå så ensartet dækning som muligt af rum, arbejdsborde og gulv. Samtidig er der taget hensyn til ventilation og øvrige installationer.

Læs mere om vores UVC lamper til kolde og fugtige miljøer

Integration og sikker drift

UVC‑anlægget er integreret med bygningens CTS‑system, som styrer tænd/sluk og fejlsignaler.

Sikkerheden er en central del af løsningen og omfatter:

  • Primært drift om natten
  • Lys- og lydalarm før aktivering
  • Strategisk placerede stopfunktioner og dørkontakter


Dokumenteret effekt og optimering

I forbindelse med aflevering af projektet blev systemet kalibreret gennem målinger under aktuelle driftsforhold.

Den endelige tændetid blev fastlagt til 35 minutter, hvilket var lavere end det oprindeligt beregnede udgangspunkt på 40 minutter.

Dette viser:

  • At systemet er korrekt dimensioneret
  • At kontrolmålinger er afgørende for optimal drift
  • At løsningen i praksis kan være mere effektiv end forventet

 

Stabilt og hygiejnisk produktionsmiljø

Med UVC‑løsningen har Slagelse Sygehus fået reduceret risikoen for mikrobiel vækst betydeligt, indeklimaet i kølerummet er blevet mere stabilt, og driften er tilpasset både temperatur og fugtighed.

UVC‑teknologien fungerer som et vigtigt supplement til de eksisterende tiltag og sikrer en kontrolleret og hygiejnisk start på produktionen hver dag.