UVC løsninger til farmaceutisk industri

Hos farmaceutisk industri er der traditionelt stor fokus på hygiejne og desinfektion. Her kan dokumenteret UVC-teknologi være med til at højne desinfektionsgraden og medføre en reducering af kemiske desinfektionsmidler, til gavn for personale og omgivelser. UVC-lyset er en dokumenterbar løsning der inaktiverer bakterier og vira effektivt i både væsker, luft og på overflader.

Hos Natdis laver vi danskproducerede og skræddersyede UVC løsninger til det farmaceutiske område med basis i bred erfaring. Vores løsninger anvendes blandt andet i sluseområder, produktionsområder og renrum.


Sluseområder

Sluser fungerer som den første barriere for at forhindre kontaminering af sensitive områder ved zoneskift. UVC kan installeres i eksisterende sluser, men også leveres som komplette løsninger til både personer og gods. Typisk funktion for personadgang er at lyset tændes efter gennemgang og sikre stabilt lavt niveau af mikrobiologi. For godssluser kan overfladerne på emner belyses i op til 360° med logning af process til brug for validering af systemet.


Produktionsområder

I produktionsområder er stabil drift, høj oppetid og dokumenteret hygiejne afgørende. Natdis’ UVC løsninger understøtter dette gennem kontinuerlig og automatisk desinfektion af områdernes overflader. I produktionsområder kan man gennem skræddersyede UVC-løsninger målrette mikrobiologisk reduktion uden brug af kemi, kontakt eller karenstid. UVC kan integreres i både åbne og lukkede systemer, og anvendes i alle typer risikoområder.

 


Renrum

Renrum kræver stabile, dokumenterbare desinfektionsformer der kan valideres. Natdis udvikler UVC-systemer specifikt designet til renrum fra CNC til kl. B, hvor kravene til materialevalg, driftssikkerhed og kontrolleret funktion er særligt høje. Hos Natdis har vi stor erfaring med renrum og kravene hertil. Fordelene ved at benytte UVC i renrum er hurtig og effektiv inaktivering af bakterier, vira og alle organismer med DNA/RNA. Ved brugen af UVC desinfektion kan vi også reducerer nedetiden i kritiske processer.

Vores UVC udstyr sidder i alle typer renrumsklasser og anvendes typisk, som plc-styrede løsninger, hvor anlæg overvåges, styres og logges efter kundens egne kriterier.


Løsninger til renrum

Wall-C

Wall-C er et eksempel på en lampe udviklet til og monteret i klasse B rum, og er udført som en fuldstændig lukket enhed i rustfri stål 316. Lampen har en høj og målrettet desinfektionsgrad, hvilket sikrer effekt på helt ned til 5 minutters drift, og giver derfor minimal indgriben i adgangen til områder med UV-lamper.

 

Personsikkerheden er vigtig og derfor anvendes UVC systemerne med pir-sensorer, dørkontakter, akustiske/visuelle alarmer og processtop som alt sammen er med til at sikre områderne, hvor lyset anvendes. 

Læs mere om Wall-C

Move-C

Behov for fleksible løsninger løses med Move-C

Ved ændret og fleksibelt behov, kan desinfektionsopgaverne løses med en mobil enhed som Move-C.

Den er udviklet til renrumsklasser og en brugervenlig og sikker løsning. Monteret med alarm, PIR sensorer i 4 retninger og faste programmer giver en tryg og effektiv løsning.


Lang levetid, sporbarhed og dokumenterede processer

Natdis leverer danskproducerede løsninger hvor vi med design og valg af komponenter har fokus på lang levetid og reparationsmuligheder, hvilket kan reducere affald og ressourceforbrug i driften. 

 

Ved valg af UVC udstyr fra Natdis får I:

  • Desinfektion uden kemikalier, kontakt og karenstid
  • Sporbarhed på komponentniveau og dokumenterede processer med udgangspunkt i ISO9001
  • Udvælgelse af komponenter med baggrund i miljøstrategi med udgangspunkt i ISO14001
  • Produceret i Danmark under kontrollerede kvalitetsprocesser

Kontakt os for tilbud på en løsning tilpasset dig.