UVC-løsninger

UVC desinfektion kan bruges inden for Pharma, Fødevarer, Sundhed og Industri & Agro. Vores desinfektionsteknik er kontaktfri, autonom og finder anvendelse i rigtig mange områder - uden brug af kemiske desinfektionsmidler. Der er ikke meget vi ikke kan, når vi taler UVC desinfektion. Vi bruger ozonfri anlæg som kan desinficere luft, væsker og overflader, og UVC-lyset virker på alt som har DNA og RNA. Det vil sige, at uanset om du har problemer med bakterier, virus, svampe eller sporer, så kan vi hjælpe med en løsning.


Fødevarer

Skræddersyede løsninger mod bla. E-coli og Salmonella

Mange fødevarevirksomheder arbejder hen i mod at få en større sikring mod forurening i produktionen og en bedre produktholdbarhed. Det giver god mening, men kan være svært at forene med brug af mindre kemi i produktionen. Her kan vi hjælpe, for UVC-lyset er en kemifri og kontaktfri desinfektionsmetode, som netop bruges til at sikre både luft og overflader mod uønskede mikroorganismer.

UVC bliver blandt andet brugt i adgangssluser til råvarer, emballage, færdigvarer, transportbånd og tappesystemer. Især virksomheder der arbejder med særligt sensitive områder som f.eks. mælkepulverproduktion, og forarbejdning af ferske produkter med begrænset holdbarhed anvender UVC til at reducere risikoen for kontaminering.


Pharma

Log 1 – 2 – 3 eller 4?

I pharmaindustrien er kravene til hygiejne, dokumentation og proceskontrol høje. Alle vores løsninger dimensioneres ud fra jeres ønsker og krav til reduktion, om det er log 1 eller log 4. Vi tager også højde for det aktuelle miljø og sikrer, at der vælges den rigtige type UVC anlæg til opgaven. Vi tilbyder at kontrolmåle den færdige installation og kan levere løsninger med fuldstændig styring og overvågning af UVC niveau. Det giver dokumenterbar drift, sporbarhed og mulighed for udlæse hændelser, hvor krav til kvalitet og validering er afgørende.


Sundhed

Effektiv desinfektion i sundhedssektoren

Hospitaler, klinikker, laboratorier og andre sundhedsfaglige miljøer arbejder hver dag med forebyggelse af smittespredning. UVC-desinfektion giver mulighed for behandling af luft og overflader uden brug af kemi og kan indgå som et supplement til eksisterende hygiejneprocedurer.

Løsningerne kan tilpasses både mindre rum og større installationer, hvor sikkerhed, dokumentation og driftssikkerhed er afgørende parametre.


Industri

Høj hygiejne og stabil drift

UVC-desinfektion anvendes i industrien til behandling af luft, overflader, vand og procesvæsker, hvor der er behov for at reducere risikoen for kontaminering og sikre en ensartet produktionskvalitet. Løsningerne kan integreres i eksisterende produktionsanlæg, rørsystemer, ventilationsanlæg og maskiner uden brug af kemikalier.

Vi leverer både standard- og specialtilpassede UVC-løsninger til industrien. Anlæggene dimensioneres efter flow, miljø og proceskrav og kan bidrage til at reducere kontaminering, minimere driftsstop og understøtte virksomhedens bæredygtigheds- og ESG-mål.


Landbrug

Bio-sikkerhed og PRRS eller ASF

I landbrug arbejder vi intensivt med Bio-security på mange niveauer, hvor desinfektion af indgående luft i kombination med vare- og godssluser giver en høj grad af sikkerhed. Vores kunder er danske og udenlandske store besætninger som især har bekymringer omkring smittesikring mod virus som PRRS og AFS.

 

Rigtig mange landbrug sparer hver dag arbejdstid til besværlig rengøring, ved at have vores UVC anlæg i foder- og vandtankene. En simpel og effektiv løsning som også sikrer besætningen mod forurening i foder og vand.