Fokus på håndhygiejne i fødevareproduktion
Hænder er en af de største kilder til spredning af bakterier i produktionen. Mikroorganismer som E. coli, Salmonella, Listeria og Staphylococcus aureus kan spredes via daglige handlinger og kontaktflader.

Samtidig kan bakterier overføres fra:
- Overflader og udstyr
- Arbejdstøj og handsker
- Dørhåndtag, maskiner og værktøj
- Personlige handlinger som at pudse næse eller røre ansigt
Derfor er korrekt håndhygiejne afgørende for, at sikre både produktsikkerhed og et sikkert arbejdsmiljø.
Praktisk træning og øget bevidsthed
Kurset tog udgangspunkt i konkrete situationer fra medarbejdernes hverdag og havde fokus på:
- Hvornår håndvask og hånddesinfektion er nødvendig
- Hvordan bakterier spredes i produktionen
- Betydningen af korrekt udført håndhygiejne
Der blev lagt særlig vægt på, at håndhygiejne ikke kun handler om rutiner – men om forståelse og adfærd.
Korrekt håndvask og desinfektion
En vigtig del af træningen var at vise og afprøve korrekt håndhygiejne i praksis. Medarbejderne fik en klar forståelse af, hvordan grundig håndvask fjerner snavs og organisk materiale, mens hånddesinfektion effektivt inaktiverer bakterier og vira.
Det blev samtidig understreget, at god håndhygiejne kræver både den rette teknik og tilstrækkelig tid. Korrekt håndvask tager omkring 35 sekunder – en lille indsats, der kan have stor betydning for at reducere smittespredning i produktionen.
Praktisk træning med visuel effekt
For at gøre læringen konkret og let at forstå deltog medarbejderne i en række praktiske øvelser, hvor de selv arbejdede med korrekt håndhygiejne. Ved hjælp af simulering af snavs på hænderne (glow lotion) og efterfølgende test blev det tydeligt, hvor godt hænderne blev rengjort – og hvor der ofte bliver overset områder.
Den visuelle tilgang gav medarbejderne en tydelig oplevelse af, hvor let bakterier kan blive siddende, og hvor vigtigt det er at udføre håndvasken korrekt.
Styrket håndhygiejne i hverdagen
Træningsforløbet har styrket håndhygiejnen hos Danish Crown og givet medarbejderne en bedre forståelse af, hvordan bakterier spredes – og hvordan det forebygges i praksis.
Det har blandt andet resulteret i:
- Øget bevidsthed om håndhygiejne blandt medarbejdere
- Bedre forståelse for smitteveje i produktionen
- Forbedret udførelse af håndvask og desinfektion
- Et stærkere fundament for fødevaresikkerhed
Håndhygiejne er en enkel, men afgørende faktor i arbejdet med at reducere risikoen for kontaminering – og træning er med til at sikre, at det bliver gjort korrekt.
Kontakt
Vil I styrke håndhygiejnen og reducere risikoen for kontaminering i jeres produktion?
Kontakt os for at høre mere om test og træning af håndhygiejne.
